Jyderup Englevåd Andelsmejeri
1968; I de senere år har det knebet noget for de små mejerier at klare sig rent økonomisk. De mindre kvægbesætninger og deraf mindre leverancer har i mange tilfælde gjort det nødvendigt med større mejeri-koncentrationer og sammenlægninger. Men enkelte mejerier har dog formået gennem rationalisering og en dygtig drift at bevare sin selvstændighed.
Et af disse mejerier er "Engelvaad" ved Jyderup, der den 18. juli kan fejre sin 80 års stiftelsesfest. For fem år siden fejrede mejeriet, et stort 75 års jubilæum, hvorfor man har besluttet at forbigå 80 års dagen i stilhed.
Den første bestyrelse
I 1887 blev der gjort et forsøg på at oprette et andelsmejeri på Jyderup egnen, men dette forsøg strandede. Men allerede året efter blev tanken taget op igen og den 9 marts 1888 indkaldtes til møde hvor oprettelsen blev vedtaget og på et møde den 18. juli, stiftedes adelsmejeriet Englevaad.
Mejeriets første bestyrelse blev gdr. Hans Hansen, Tornved, (formand), dyrlæge A. Lindhardt, Jyderup, bmd. P. Larsen, Raadbjerg, gdr. Ole Nielsen, Tornved, bmd. Jens Peter Larsen, Bennbo, gdr. Niels Olsen, Høed, og bmd. Johan Jensen, Tornved. Til regnskabsfører valgtes bmd. Hans Hansen, Raadbjerg.
Englevåd Mejeri

60 andelshavere
Ved starten indtegnede sig 60 andelshavere med tilsammen 375 køer. Ved 25 års jubilæet var disse tal vokset til 198 andelshavere med 1100 køer. Ved 75 års jubilæet var de mindre besætninger begyndt at kunne mærkes og der var kun 121 andelshavere med ca. 1000 køer. I dag har mejeriet 75 andelshavere, og selv om der er færre køer, får mejeriet stort set det samme kvantum mælk, sidste år lidt mere og det tegner til at mælkemængende igen vil stige.
Ved 75 års jubilæet i 1963 skete det, at "Englevaad" købte Jyderup Mejeri, og man fik herved en større kapacitet og større kundeområde, med flere mælkeruter.
Ni formænd
I mejeriets 80 år har der været ni formænd: Gdr. Hans Jensen, Tornved (1888-1909), gdr. Jens Peter Larsen, Haabet, Bennebo (1909-1915), gdr. Hans Peter Nielsen, Tornved (1915- til sin død i december 1923), gdr. Niels Rasmussen, Tornved (1924- 1930), bmd. Frans Jensen, Høed (1930-1949), gdr. Peder Pedersen, Akselholm (1948-1960), gdr. Arne Hansen, Bennebo (1960-1987), og nuværende formand, gdr. Svend Daugaard, Akselholm, der i 1967 afløste Arne Hansen:
Bestyrelsen ved 80 års jubilæet: Gdr. Svend Daugaard, Akselholm (formand), forpagter Ingeman Aridsen, Østervang, Jyderup (næstformand), gdr. Preben Jensen, Tornved, forpagter, Henning Bayer, Skarridshus, Jyderup, boelsmand Salomon Jørgensen, Englevaad, gdr. Kjeld Nielsen, Bennebo, boelsmand Christian Andersen, Grønningen, gdr. Richard Jakobsen, Høed, og gdr. Jørgen Nielsen, Bennebogården1

1963 juli; Englevaad mejeri har nu købt Jyderup mejeri
Englevaad mejeri har nu købt Jyderup mejeri
Englevaad overtager samtlige mælkeruter fra det privat ejede mejeri, hvis ejer skal forhandle Englevaads produkter.
Andelsmejeriet Englevaad, Jyderup, overtager fra 27. september 1963, det privatejede Mejeri på Lyngvej i Jyderup. På et møde i går mellem mejeriejer C.S. Sørensen og formanden for Englevaad mejeris bestyrelse, gårdejer Arne Hansen, Bennebo, fastlagdes de nærmere, betingelser3 (ikke hele artiklen, mere 13/7 s.4, 19/7, 27/9. 1963)


Kilder:
Kilde 1: Kalundborg Folkeblad 10. juli 1968, side 6; Englevaad Andelsmejeri har bestået i 80 år
Kilde 2: Kalundborg Folkeblad 9. marts 1960, side 3; Rønnekilde mejeri solgt til Irma koncernen
Kilde 3: Holbæk Amts Venstreblad 3. juli 1963, side 6; Englevaad mejeri har nu købt Jyderup mejeri
Noter:
1960, Kalundborg Folkeblad 9. marts 1960, side 3; Rønnekilde mejeri solgt til Irma koncernen
skal høre under "Kongstedlund"
Rønnekilde mejeri ved Jyderup er af margarinekoncernen "Kronen" solgt til Irma. overtagelse 1. april 1960.
Mejeribestyrer Martin Rasmussen, der i ca. en snes år på dygtig måde har varetaget stillingen på "Rønnekilde", skal fortsætte indtil videre. Iøvrigt skal driften hører under Irma's store moderne mejeri "Kongstedlund" ved Niløse, hvor direktør Arnholdt Olsen står for den daglige ledelse. Under "Kongstedlund" hører i forvejen en række mindre mejerier2

1978, 15. juli - KF, side 7; Andelsmejeriet Englevaad 90 år + 197. side 6 (Billede)

Sidst opdateret 21. juni 2015
©Jyderup Realskole